Journalist Frederik Tillitz

Frederik Tillitz er en prisvindende journalist og forfatter, der de seneste år har fordybet sig i verdens bjergtagende mangfoldighed og altødelæggende konflikter - både som reporter ude i felten og gennem analyser og dybdeborende journalistik fra bag skrivebordet.

Især beskæftiger han sig med Central- og Østeuropa, samt de tidligere sovjetiske republikker. Tidligere har han også dækket Mellemøsten.

Frederik Tillitz arbejder som fast tilknyttet og freelancejournalist for danske og internationale dagblade og mediehuse. Heriblandt kan fremhæves National Geographic (US), Die Zeit (DE), Morgenbladet (NO), Kristeligt Dagblad, Weekendavisen og Dagbladet Information.